Hjælp til træning og adfærdsproblemer

Ønsker du en mere velopdragen, lydig og balanceret hund?
Hos Doggy Daycare kan du bestille en enetime hvor jeg underviser dig og din hund. Desuden vil du få gode råd og vejledning til hvordan din hund bliver endnu mere balanceret.

Træningsprincipper

Jeg hjælper dig med at træne din hund med udgangspunkt i positiv indlæring. Det vil sige, at din hund lærer ved at blive belønnet (godbider/ros/leg) når den udviser den ønskede adfærd.

Derudover er undervisningen og vejledningen baseret på en naturlig tilgang til hunde, hvor en hund er en hund – og IKKE et menneske. Derfor er det vigtigt, at jeg rådgiver dig om hvordan, du skaber trygge rammer for din hund ved at være en stabil, konsekvent og kærlig flokleder. Dette foregår med helt konkrete og enkle øvelser.

Sådan foregår undervisningen

Når du bestiller undervisning hos Doggy Daycare får du individuel træning og rådgivning med en varighed på 60 minutter.
Ved første besøg bruger jeg ca. 15 min ekstra – dette er gratis.

Jeg møder altid personligt op til hver enkel undervisning. Undervisningen foregår som udgangspunkt hjemme ved mig eller dig.

Ved første undervisning vil jeg gerne som det første bruge 15 min alene med din hund. På den måde har jeg mulighed for at ”læse” din hund uden at blive påvirket af andre end selve hunden.

Dette kan foregå på følgende måder:

  • Du lukker hunden ind i et værelse
  • Du lukker hunden ud i haven
  • Jeg går en lille runde alene med din hund først

Min erfaring

Jeg har altid interesseret mig for hunde, og da jeg var 6 år fik jeg min første hund. Siden da har jeg haft 2 hunde, Sika og Molly.

Jeg har gået til hvalpetræning med hende ved DCH Frederikshavn fra hun var helt lille. Derefter har jeg selv trænet hende indtil hun blev 3.
Da Molly var 3 år begyndte vi til lydighedstræning i Hundens Verden i Lystrup. Der udover har jeg gået til agility og Rally O med hende i DCH Risskov. Desuden har vi trænet agility en enkelt sæson i Viby.

Udover erfaring med mine egne hunde, har jeg luftet, passet og mange forskellige hunde – alt fra skødehunde til jagthunde.

Jeg er desuden veterinærsygeplejerskeelev på Langå Dyrehospital. Her har jeg kontakt med hunde hver dag, og en gang i mellem er jeg med til at stå for vores hvalpeaftener.

Hvis jeg ikke føler mig kvalificeret til at hjælpe din hund vejleder jeg dig om hvilke hundeadfærdsterapeuter du kan kontakte.