Inspirationskilder til Doggy Daycare

Doggy Daycares hundefilosofi er inspireret af hundehviskeren Cesar Millan. Jeg har både set mange af hans tv-programmer og læst mange af hans bøger.
Cesar Millans tilgang til en balanceret hund er blandet med mine egne erfaringer og overbevisninger i forhold til hundeopdragelse.

I alt mit arbejde med hunde gennem Doggy Daycare ligger et ønske om at være med til at skabe balance for så mange hunde som muligt. Mit arbejde med at skabe balance for hunde er også med til at skabe balance for mig selv.

Cesar Millan mener, at vi ikke får den hund vi ønsker, men derimod den hund vi har brug for. Gennem arbejdet med hunde kan man lære rigtig meget om sig selv og livet – ting man kan bruge på mange andre områder end kun sammen med sin hund.

Hunde kan for eksempel lære os mennesker at leve i nuet og ikke bære nag. En hund kan vise dig vejen til at komme i kontakt med dig selv.
Vi mennesker kan have alt for travlt med alt muligt. Men en hund kræver en rolig og balanceret energi.
En hund dømmer dig ikke på dit udseende og den er ligeglad med hvor mange penge du har.
På mange punkter er hunde ofte mere i kontakt med naturen, og vi kan lære meget om hvad der er vigtigt her i livet ved at kigge på dem.

Hvem er Cesar Millan

Cesar Millan (1969) er en mexicansk selvlært hundetræner, som nu lever i USA. Han er bedre kendt som Hundehviskeren, og du kan se ham i hans program af samme navn, som bliver sendt på Nat Geo Wild. Hundehviskeren er blevet vist i 80 lande.

Udover hans Tv-program har han også sit eget hunde-psykologi-center i Los Angeles, hvor han hjælper hunde med adfærdsproblemer. Derudover besøger han også hundeejere I deres egne hjem for at hjælpe dem med deres hunde.
Cesar Millans fokuserer på at træne hundeejerene fremfor at træne hunden. Ifølge ham er alle hunde naturligt født i balance og senere kommet i ubalance på grund af os mennesker.

Cesar Millan krydsede ulovligt den amerikanse grænse fra Mexico da han var 21. Gennem hårdt arbejde og sit kendskab til hunde lever han nu den amerikanske drøm ud med støtte fra berømtheder som Oprah Winfrey og Jada Pinkett Smith (Will Smiths kone).
Alt hvad han ved om hunde, har han lært fra sin bedstefar som havde en gård i Mexico. Her tilbragte Cesar Millan meget af sin barndom med at studere hundenes adfærd.
I 2000 blev Cesar Millan amerikansk statsborger.

Cesar Millan har to sønner sammen med hans tidligere kone, Illusion. Den ældste søn, Andre, blev født i 1995 mens den yngste, Calvin, blev født i 2001.
Begge hans sønner hjælper ham med arbejdet med hunde, og er begge aspirerende hundehviskere.
Desuden har Cesar Millan og Illusion stiftet “The Millan Foundation”, som støtter redning, rehabilicering og omplacering af misrøgtede eller forladte hunde.

Cesar Millan bruger mange af sine egne hunde i arbejdet med at rehabilitere andre hunde.
I 2010 døde hans højest elskede pit bull, Daddy.
“Daddy var mit Tibet, mit Himalaya, min Buddha, min kilde til indre balance. “, fortalte Cesar Millan.
En måned efter Daddys død søgte Illusion efter 16 års ægteskab om skilsmisse.
Tabet af sin bedste hund samt opløsningen af det vigtigeste i sit liv, sin familie, blev for meget for Cesar Millan. Efterfølgende forsøgte Cesar Millan at begå selvmord.

Nu har Cesar Millan fundet vejen tilbage til et lykkeligt liv og bor nu i Los Angeles med sin nye kærlighed, Jahira Dar, sin yngste søn og en ny pitt bull, Junior.
Han har sidenhen lavet en dokumentar om sin nedtur, været på verdensturne, og netop lanceret sit nye tv-program “Floklederen”.

Kritik af Cesar Millan

Den 10. Maj 2010 skulle Cesar Millan havde besøgt Danmark. Dette blev dog aflyst med undskyldningen “uforudsigelige omstændigheder”, da han blev kritiseret af mange af de største danske hundeforeninger og organisationer.
Hundemagasinet “Vi med Hund” var en af de få med en positive holdning til Cesar Millan.
Han har ikke været i Danmark siden selvom han for eksempel har besøgt Norge.
Læs mere om aflysningen.

Som dansk statsborger støtter jeg meget op om retten til fri tale, hvilket betyder at alle kan sige deres mening.
Jeg synes dog ikke, at det er passende at kritisere andre uden viden om hvad du snakker om.
Det betyder, at du må have styr på dine facts og vide noget om objektet for din kritik,

Den tykke kritik af Cesar Millan var baseret på uvidenhed og uvilje til at lære mere om ham. Jeg håber, at hans kritikere vil respektere min positive holdning til Cesar Millan og måske endda lære lidt om ham og muligvis ændre holdning. Hvis ikke bør de respektere min holdning, som jeg respekterer deres.

En stor del af kritikken var baseret på Cesar Millans optræden i Godaften Danmark. Du kan se programmet her. Videoen er ikke længere tilgængelig på grund af rettighedsuoverensstemmelser med National Geographic.

I videoen demonstrerer Cesar Millan sine træningsmetoder. Hunden var på ingen måde udsat for fare I progammet. Tværtimod, blev hunden forholdsvis afslappet selvom den befandt sig I nye og uvante omgivelser.

På denne side kan du læse nogle citater fra en dansk online diskussion om Cesar Millan.
Se mine kommentarer til diskussionen.
Støt projekt Get Cesar to Visit Denmark hvis du også kunne tænke dig at møde hundehviskeren.

Lær mere om Cesar Millan

Du kan se Cesar Millans tv-programmer på National Geographic

  • “Hundehviskeren” tirsdag-torsdag klokken 19.00
  • “Floklederen” Søndag klokken 18.00 og Mandag klokken 19.00

Du kan købe Cesar Millans bøger online

  • Cesar Millan´s short guide to a happy dog – 98 essential tips and techniques (2013) 110 kr.
  • Puppyhod deck – 50 tips for raising the perfect dog (2010) 155 kr.
  • How to raise the perfect dog – through puppyhood and beyond (2010) 119 kr.
  • A member of the family – Cesar Millan´s guide to a lifetime of fulfillment with your dog (2009) 95 kr.
  • Cesar´s Way – The natural, everyday guide to understanding and correcting common dog problems (2008) 110 kr.
  • Be the packleader – use Cesar´s way to transform your dog…and your life (2008) 110 kr.
  • Du kan desuden købe DVDer og hundeudstyrCesar Millans hjemmeside

    Du kan støtte “the Millan Foundation” eller følge Cesar på Facebook , Youtube eller Twitter .