Mig og Doggy Daycare

Jeg er en 25 årig pige, som altid har haft en rigtig stor interesse for hunde. Jeg elsker hunde og har selv en 5 -årig Cavalier King Charles Spainel, Molly. Derudover har jeg har haft hund ved både min mor og far siden jeg var seks år.

Jeg har luftet hunde i 3 år nu. Derudover har jeg i en overgang luftet hunde hos Dansk Dyreværn Århus.
Desuden går jeg til både agility og Rally med min egen hund Molly, samt bruger meget af min fritid på dejlige ture.

Jeg har en meget naturlig tilgang til hunde, og jeg har altid været omgivet af dem siden jeg var helt lille.
Som seksårig begyndte jeg på egen hånd for første gang at træne min daværende hund, Rina. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden arbejdet med hunde.

Til daglig studerer jeg kommunikation på Århus Universitet, og har derfor meget fleksible arbejdstider og lang sommerferie. Desuden arbejder jeg som veterinærsygeplejerske praktikant på Nordre Dyrehospital i Lystrup.
På grund af studiet er jeg hjemme når de fleste andre er på arbejde, og har mulighed for at lufte hunde.

I Juli 2015 starter jeg op som veterinærsygeplejerskeelev som er min store drøm. Det betyder at jeg må bruge lidt mindre tid på Doggy Daycare.

Jeg passer hunde af alle racer og størrelser (dog ikke aggressive hunde).

Mine egne hunde

Molly

Molly er min egen Cavalier King Charles Spaniel på 5 år. Hun er min første hund som jeg selv har ansvaret for.
Hun er en meget kærlig og venlig hund, men man skal gøre sig fortjent til hendes kærlighed først. Hun knytter sig meget til de mennesker hun lærer at kende. Har du først vundet Molly kærlighed vil hun huske dig for evigt. Min veninde som er flyttet til København bliver genkendt med det samme selvom der godt kan gå år i mellem de to mødes.

Molly elsker at løbe frit, snuse, bade og lege. Hun elsker at være med på løbeture, cykelture, badeture, rulleskøjteture og jagt. Derudover elsker hun at være til agility, rally, lydighedstræning og udstilling.
Det bedste hun ved, er dog at snige sig under dynen på sofaen og putte – gerne i flere timer.
Det er ikke altid Molly gider, at lege med andre hunde – som regel vil hun hellere gå og snuse sammen med dem. En gang i mellem får hun dog krudt i røven og tager en ordentlig legetur. Det bedste hun ved, er når andre hunde gider løbe efter hende, især lækre han-Cavaliere som er lidt ældre.

Molly er mit et og alt, og jeg elsker hende meget højt.

Rina

Golden Star Miss Rina var min første hund, som jeg fik af min farmor og mor da jeg var 6 år. Hun voksede op på min bedsteforældres gård, Købstrup, sammen med en masse andre hunde, da vi boede der hendes første år.

Allerede som helt lille elskede jeg at træne med Rina og jeg lærte hende selv sit, dæk, kom og så videre i en alder af 6 år. Derudover skulle jeg også lufte hende en lille tur når jeg kom hjem fra skole.

Rina min bedste ven og den, jeg kunne fortælle alle hemmeligheder til. Hun var der altid til at trøste mig hvis jeg var ked af det.
Jeg havde endnu ikke læst om hunde, men jeg havde instinktivt let ved at være sammen med Rina og træne hende.

Da jeg blev 18 kom sorgens dag; Rina døde. Hold da op hvor jeg var ked af det. Jeg stortudede så mascaraen løb ned ad mine kinder foran alle dyrelægerne og sygeplejerskerne.

Rina havde haft det dårlig i nogle dage, og da hun en morgen gik ud i haven i regnvejr og lagde sig, vidste vi at den var helt galt. Hos dyrelægen fik hun først noget beroligende og derefter den afsluttende sprøjte. Det var hårdt, men jeg var ved hende til det sidste åndedrag.

Rina, jeg elsker dig, og jeg ved du er et bedre sted nu. Du er altid med mig, og jeg glæder mig til vi engang ses igen.

Lucca

Lucca var en sort labradorblanding, som jeg havde hos min far på Sjælland fra jeg var cirka 8 år. Hendes rigtige navn var Jens Christian Grøndahl.
Lucca var en utrolig smuk og sød gårdhund, som var meget velopdragen. Hun var altid med alle steder hen, og gik aldrig i snor. Hun havde lært at hun ikke måtte gå ud fra fortorvet før hun fik besked.

Jeg elskede at lege med Lucca da hun var ung. Ruskeleg og løbe-efter-bold var hendes yndlingslege. Hun punkterede altid samtlige bolde inden for få sekunder. En gang købte min far en dyr, tyk læderbold til hende - den tog det hende hele 2 minutter at punktere.

På sine gamle dage blev hun lidt stivbenet og fik en meget stor vorte under hagen. Men så længe hun var frisk var det ikke noget problem. For 2 år siden fik hun så en hjerneblødning og blev efterfølgende aflivet. Jeg var desværre ikke ved hende da hun døde, og fik det først at vide bagefter.

Min kære Lucca, du sidder nok deroppe sammen med Rina og kigger ned på os. Du er elsket.